I marts 2024 overtog Cindy Martin forpagtningen af Årø Vingårds café og butik. Længe havde det været Cindys store drøm at få et sted, hvor hun kunne kombinere sin store passion for vin og mad med det at skabe dejlige oplevelser og at samle mennesker - på Årø kunne drømmen blive til virkelighed.
Med mottoet "Sønderjysk i sjælen - med udsyn til verden" er Årø Vingård - Café & Butiks fornemmeste opgave at skabe kulinarisk og kulturelt rum, oplevelse og udsyn for alle med interesse i Årø og omgivelserne omkring den.
Årø Vingård - Café og Butik repræsenterer både den lokale natur på Årø, dens kultur samt Sønderjyllands egnstypiske kendetegn, varemærker og kvaliteter, der suppleres med viden om Årø og de danske småøer i nationalt såvel som globalt perspektiv.
Årø Vingård - Café og Butik producerer og sælger derfor retter med egnstypisk islæt samt forhandler sønderjyske og småøers produkter, herunder Årø Vingårds egen produktion af kvalitetsvine til glæde for gæster og turister på Årø.
Vi glæder os til at byde dig velkommen på vores skønne vingård.