Et arbejde, hvor man kan kombinere at være ude i naturen, fremstille og sælge et produkt, hvor man har været med i alle processer og samtidig har mulighed for at få besøg af en masse gæster, som gerne vil høre om ens virke. Det er ikke helt forkert beskrevet og det var lysten til denne brede dagligdag, som tændte Jakob og fik ham til at gå ind i projektet.
Når man fremstiller vin og arbejder med planter, har man aldrig helt kontrol over, hvad der sker. Vejret er selvfølgelig en stor faktor og det er helt vildt, så meget man tjekker vejrudsigten op til høst for at finde det helt rigtige tidspunkt til plukning. Men også når høsten er i hus, så skal man stadig arbejde med druen, så man opnår det produkt, der er muligt med den råvare, man har med at gøre.
Det er ovenstående udfordring, der er spændende og her vil man altid udvikle sig og lære. Sammen med alle de andre opgaver, man har som vinbonde, så har man faktisk en rigtig spændende og alsidig hverdag.
Mød Jakob i den korte video og hør om, hvorfor han tog springet og valgte at blive vinbonde.